Pretty intense

SAIC -CHICAGO

Intensive, er nok det ord, der beskriver dette ”Early College Program” bedst. Det blev brugt endel. Hvis man for eksempel spurgte en elev fra kursuset, hvordan dagen havde været eller hvad personen synes om sit program ville personen formulere det med kun et enkelt ord ”inensive” og øjnene ville med det samme bekræfte svaret . 

I starten var vi alle til et obligatorisk informations møde, hvor vi blev informeret om hvad vi skulle forberede os på. En af tingene de advarede os imod var, at vi endte skulle huske at få en masse søvn, når vi kunne eller bare spise i stedet for at sove. Jeg tænkte at det var let nok og jeg nok skulle få min søvn igennem de kommende 2 uger. Men det viste sig at jeg gennemsnitlig fik 4-5 timers søvn, om dagen, fordi jeg ville gå til klasse, også male til langt ud på aftenen. (havde dog nogle spise pauser, men stadig). 

Kursuset var selvfølgelig også fyldt med kunst interesseret unge, hvilket var meget inspirerende og det fik hurtigt mine tanker til at løbe afsted med spørgsmål og idéer (fordi jeg var så inspireret af  det interessante miljøet). 

Jeg opdagede også hurtig at kunst studerende faktisk er meget dømmende, siden de er vant til at dømme alt det de ser fra deres eget perspektiv, så de kan bruge det til deres art work, den del var jeg ikke så vild med, for de fik det til at se ud som om en kunst studerende burde være og skal være på en bestemt måde, for at være cool (altså vegetar, vaganer, klæde sig som en hippie, være tynd og bestemt ikke sproty. Jeg synes personligt netop at kunst folk er så interessante, fordi de er så forskellige og så desperate for at udtrykke dem selv, de skal netop ikke være ens. 

På de 2 uger fik jeg malet 6 art pieces, som jeg er rimelig tilfreds med (der kan vel altid arbejdes noget mere på dem),  og nogle af dem er jeg dog ret kritisk med, men det skal man vel også være, især når de ikke får en til at føle noget. 

Udover at male, fik jeg også presset lidt social liv ind i programmet. Jeg blev rigtig gode veninder med min roommate Czessie, Dakotah fra fotografi  og Kate. Fra fashion. 

Vi tog blandt andet til en lille festival i Wricker Park, det var rigtig hyggeligt, og jeg fik taget nogle gode billeder. 

Vi var også på et lille adventure til Pilson, hvor vi fandt ting til Dakotah’s fotografi installation.

For det meste sås vi bare i the studio på 15 floor, hvor vi arbejde til omkring de 3 om morgen nogle gange. De er alle virkelig inspirerende piger, som jeg er virkelig glad for at have mødt og delt mine 2 uger på SAIC.

De 2 uger på SAIC har fløjet afsted, og jeg kunne ikke have været gladere for den udvikling mit art work, og jeg personligt har været igennem. 

Det er sjovt med alle de oplevelser man får igennem livet, hvordan de kan have lige fra stor til lille indflydelse på livet. Jeg kan ”legit” sige at SAIC har gjort mig sikker i mit valg i at søge ind på et art college, om det så bliver i Europa eller USA. 

Håber i har en ligeså god sommer som jeg har 

Knus.