A LITTLE PIECE OF HEAVEN: The summer feeling

De sidste 2 år

Nu er der official 18 dage tilbage af skole! Jeg glæder mig så meget til at have sommerferieJ

Her er er der sol og sommer, pigerne og jeg svømmer I poolen, næsten hver dag efter vores træning, også nyder vi de lange lune aftener om aften udenfor. Hvor vi blandt andet snakker om, hvordan vi forstiller vores liv om 10 år. Mine to veninder forstiller deres liv i London og med kunstgallerier og andre kunst relaterede jobs (de skal begge starte på London Central Skt Martins school of the arts, her til september). Jeg har honestly ingen idé om hvad jeg laver, eller hvor jeg er om 10 år, alt kan ske.

Jeg har snakket en del om mit udvekslingsstudent her på denne her blog, ”no wonder why it’s a exchangestudent blog” (haha Captain obivious). Men her kommer lige en mere til the exchange year!

Mit udvekslingsstudent år åbnede mine øjne op for en større verden, med de mange forskellige muligheder og ting man kan gøre med sit liv. Ikke at jeg ikke vidste det i forvejen, men det viste mig at det ikke er så svært at dine drømme kan blive virkelige, hvis bare man tager imod alle muligheder og er open minded.

Selvfølgelig har jeg fået en masse opbakning og hjælp fra mine forældre og amerikanske familie. Jeg får det vel også til at se let ud, siden at jeg har været så heldig. Men du har ingen anelse om hvor taknemlig jeg er, for alt det der er sket her på de sidste 16 år. Jeg er ikke kun taknemlig for de sidste 2 år jeg har været frem og tilbage imellem Danmark og USA, nej jeg er taknemlig lige fra den dag jeg ankom til Danmark og alt det der er sket, jeg er især taknemlig for min familie og venner. Mit liv har ændret sig en del her på det sidste, og det er jeg glad for, ikke at jeg ikke var lykkelig hjemme i Danmark.

Jeg fortalte aldrig hvordan jeg endte her i Pennsylvania Tyrone i en lille by kaldt Birmingham (what a ghost town name? Haha), men det var rimelig simpelt; Jeg skypede med min amerikanske familie, jeg var lige startede på Virum gymnasium i 1.u (samfundsfag-engelsk linjen) og ”næsten” lige kommet hjem fra USA, 3 måneder tideligere. Min amerikanske familie forslog at jeg ansøgte til The Grier Boarding School, hvor min amerikanske søster lige var startet. Jeg fattede ikke lige i starten, hvad det var de sagde, for jeg var jo lige kommet tilbage til Danmark og havde fået en ny start i Danmark og established mit liv som gymnasieelev. Men ikke et sekund var jeg i tvivl, på at jeg ville gøre mit bedste og i det mindste tage chancen og ansøge til Grier. Der var 50% chance at jeg ville blive accepteret, så hvorfor ikke? Denne her gang var oddsene også lige så random, som året før, hvor jeg endte i New York City. Jeg ansøgte om en junior art program plads, og der var kun 1 junior plads tilbage. Jeg vidste godt at det ville betyde at jeg skulle forlade lille Danmark igen, for et lille stykke tid. Men jeg ser Danmark som min rock, som altid vil være der for mig, og jeg altid kan vende tilbage til. Jeg har altid tænkt at jeg skal ud og opleve verden også kan jeg altid vende tilbage, når jeg har set nok (tror ikke på, at der muligt at se nok af verden), men jeg tror også at det bare er min slags life style og syn på livet jeg har.

Det passer mig rigtig godt at få så mange oplevelser og forandringer som muligt, fordi jeg synes det er interessant at tilpasse mig til de forskellige situationer og opleve forskelligheder.

Jeg vil da gerne admit at jeg stadig savner hjem og den vante danske hverdag, hvor jeg kan få lov til at snakke dansk og connect med min danske kultur, men på den anden side, som man siger; ”you start living outside of your comfort zone”. At rejse meget har lært mig at appriciate de mindre ting i hverdagen og at elske hjem (udvekslingsstudenter ved hvad jeg mener). Der er ingen glæde, der kan måle sig med at være på vej hjem, og træde ind i sin gamle hverdag . Jeg ved godt at det lyder som om jeg har haft en masse livserfaringer, med de her emner og tanker jeg bringer op, når jeg skriver, men det er sandheden og er det er det jeg tænker over i hverdagen. Og det gør mig lykkelig, at tænke over de mange muligheder man har i livet. Og jeg ved selvfølgelig godt, at jeg har en masse at lære, og det her kun starten på det. Jeg vælger bare at reflektere over de mange oplevelser og situationer jeg allerede har lært af og stadig kan lære af (det får mig nok, til at lyde arrogant, men det slet ikke meningen med det jeg skriver). Jeg håber bare at i nyder de mange tanker og indblik af min hverdag jeg deler med jer her på min blog.

I morgen er det søndag , jeg har desværre en masse tikkende lektier jeg kan se frem til, men ”hey?” Det er en del processen af det hele (haha) J

Her er nogle billeder fra de sidste mange moments jeg har haft. –Enjoy

Knus. –Vi ses snart igen.