A LITTLE PIECE OF HEAVEN: don't cry because it's over

Manhattan

Dagen er kommet, hvor jeg rejser hjem til min skønne familie og venner igen.
Min mave har allerede vendt sig nogle gange af nervøsitet, pga det har været så fjernt for mig.
I går aftes da jeg lagde mig til at sove, lagde jeg mig i den anden ende, så jeg bedre kunne se den smukke lysene Queens bridge og vandet i east river rolig bevægede sig. Jeg havde sådan en mærkelig deja vu fornemmelse for sidste år, som var min første aften, kunne jeg næsten ikke sove fordi jeg var så mind blown af udsigten og spændt hvad de mange oplevelser ville bringe herovre.
Men dennne aften kunne jeg ikke sove, fordi jeg prøvede at trække denne aftenen så lang tid ud jeg kunne. Jeg faldt på et eller andet tidspunkt i søvn, men kan ikke rigtig huske min drøm da jeg vågende da den er utydelig for mig.
Da jeg vågenede i dag stirrede jeg ned på the river og broen, som har været det sidste og første jeg har set på hver eneste dag herovre. Jeg kommer virkelig til at savne at vågne og sove til sådan en flot udsigt.
Ja det føltes næsten som om det her år kun har været 1 over nattening, selvom den pige som lagde sig til at sove sidste år var en hel anden pige, som vågenede op i dag. Fordi hun ikke havde gennemgået alle disse mange lærerige opleverser, som hun havde no clue about dengang. Og hun lagde sig til at sove med ønske om at det her kunne vare evigt. Det hele har føltes så mærkelig drømme agtig, fordi der har været så mange ting der skete.

Men jeg har endelig fået pakket mine sidste ting, jeg endte med at sende to pakker hjem og har to store fyldte kufferter, + en guitar og håndbagage.
Jeg er stået frygtelig tidlig op for at nyde de sidste timer her på denne Island "Manhattan," som jeg har været på i hele 10 måneder.
Jeg mere ked af at tage hjem, end da jeg tog afsted. For jeg ved at jeg kommer til at sige farvel til et helt liv herovre, hvor da jeg tog afsted vidste jeg at jeg ville komme tilbage igen.
Det kommer aldrig til at være det samme at besøge dette sted, som at være en del af en så unique by som New York City.
Men jeg vidste jo godt at denne her dag ville komme, men jeg vidste bare ikke at det ville komme så hurtig.
Nu vil jeg tage ud at løbe min sidste tur nede ved East river, også bagefter skal jeg nok finde på noget, det er jo New York!

Jeg glæder mig til at forsætte mit eventyr i Danmark eller hvor end min vej fører mig hen i verden.