A LITTLE PIECE OF HEAVEN: En livs lektion

Voila!

Jeg tog med kirke ungdoms (youth) gruppen, ud til klatre en mur. Det var et kæmpe stort sted, hvor børn, unge og voksende udøvede sports lige fra indendørs fodbold til gymnastik. Der var blandt andet nogle små gymnaster, som var vildt dygtig. Blev næsten helt misundelig, ville ønskede jeg var i stand til at gøre de ting de gjorde (haha). Men det er nok en af de ønsker på min lister der aldrig vil gå i opfyldes, for jeg er simpelthen den mest ufleksible person nogensinde, kan knap nok røre mine tær med mine arme.<-- mærkelig at den laver capslock, er ikke lige et geni i computer.

Kirken havde arrangeret at vi skulle klatre op at en høj mur, og derefter spise pizza sammen.
Klatringen var heldigvis med sikkerheds reb og seler, ellers tror jeg aldrig jeg havde kravlet der op.
Det var fedt, at klatre op men med lidt sved på panden.
Det føltes som om man ikke var nået særlig langt særlig langt, men da man så kiggede sig tilbage over skulderen, var man nået virkelig langt.
Det fik mig til associere til mit ophold her i USA indtil nu, det føltes ikke som særlig langtid, men når jeg kigger tilbage på den dag jeg ankom til nu,
så er jeg kommet så langt.
Med alle de oplevelser pakket i min baggage, som er stoppet med indtryk, tanker, følelser, perspektiver, smil, grin, tåre (sentimitale, ikke dårlige.)
Kan jeg næsten sprede ud, på et helt liv (overdrivelse forfremmer forståelse).
Jeg er nærmest bange, for at det her år vil gå for hurtigt, og jeg ikke kan nå at trække alle de indtryk og oplevelser ind. (Jeg ved godt at det er en absurd tanke.)

Klatringen op af muren var også, på en måde en symbol på livet. Du presser dig selv til at gå videre (keep going), også selvom der er modstand og det du mest har lyst til er at give op/falde, men du kæmper videre.
Nogle gange bliver du også overrasket over dig selv, når du opnår noget udover dine egne forventninger eller udenfor dine rækkevider.
Hen af vejen vil der være medgang og modgang, men hey? du trækker jo stadig vejret, indtil du når enden.
Så nogle gange skal man holde hovede koldt, og tænke på at det snart vil være et overstået kapitel, og man vil i fremtiden kunne tænke tilbage på den tid. For livet går videre:)

Så denne her aften har været en meget lærerig livs lektion.

Knus.